Hanne Ekman
Hanne har altid tegnet, men begyndte først at male, da hun flyttede til Italien for mange år siden. Her har hun modtaget undervisning af lokale kunstnere. Tilbage i Danmark gjaldt det først og fremmest familieliv og arbejde, men for 10 siden begyndte Hanne Ekman igen at male, og hun har ikke kunnet slippe det siden.
Hanne Ekman har hele tiden modtaget undervisning af Maria Kollerup og Mable Rose, ligesom hun endvidere har deltaget i sommerkurser på kunstskolen Spectrum, det har givet udfordringer og inspiration.
Hanne Ekman maler mest med olie- og akrylfarver, men også med akvarel, billederne er både naturalistiske og abstrakte. Hanne Ekman ønsker, at betragteren selv skal gå på opdagelse i billederne og finde egne veje og oplevelser, derfor har billederne heller ingen titler. Som noget forholdsvis nyt maler Hanne Ekman også portrætter.