Her lader inspirationen sig indfange for så at folde værket ud.
Velkommen til Hornbæk, velkommen til Hornbæk Kunstnerne.

Velkommen

Krøyer havde tidligt luret det med lyset ved Hornbæk. Alligevel blev han ganske overvældet, da han, 22 år gammel, kom til byen i maj 1873 sammen med gode malervenner.

Her mange år senere er vi rundet af samme begejstring for lyset og stedets kunstneriske muligheder. Fra den første danske kunstnerkoloni er vi i dag blevet til ”HORNBÆK KUNSTNERNE”, og som navnet fortæller, har vi alle tilknytning til lokalområdet.

Vi er 30-35 billedkunstnere og kunsthåndværkere, som bl.a. udstiller vore værker på havnen, når vi afholder ”KUNST PÅ MOLEN”. Det sker den første weekend i juli, og er vejrguderne med os, kommer der op til 10.000 besøgende.

Det bliver ofte til endnu en udstilling i løbet af året, ligesom vi gerne arrangerer et par årlige udflugter for medlemmerne til kunstneriske seværdigheder.

Her på hjemmesiden kan du møde kunstnerne og nogle af deres værker, og du er naturligvis velkommen til at kontakte kunstneren direkte, hvis det er aktuelt.

Kommende udstillinger

Kunst på Molen afholdes den 1. og 2. juli i 2023.

Vi ønsker alt vel hos alle – og på gensyn !

© Copyright - Hornbæk kunstnerne 2021